HO BUGT SEJLKLUB

Sidste nyt 31. aug. 2010

Læs her hvad der sker i klubben:

Når siderne bliver opdateret sender vi en mail til interesserede.
Send en mail til webmaster og meld dig til (eller fra hvis du er træt af at få mailbesked).

HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt 2004 HBS-nyt 2005 HBS-nyt
2006
HBS-nyt
2007
HBS-nyt
2008
HBS-nyt
2009

31/08-2010

Morgenbaderne mødes første gang 19. september 2010 kl. 9.00 i HBS klubhuset!


31/08-2010

 

 

 

Indvielse af Ho Bugt Sejlklubs nye klubhus

 

Fredag den 17. September 2010 indvier vi vores nye klubhus på Sanatorievej 2 i Hjerting.

 

Klubben vil derfor gerne, udover det officielle arrangement fra 15-17, invitere alle sejl-, surf- og badeglade medlemmer med påhæng til et brag af en fest i vores nye hus fredag den 17. September kl. 19.00

 

Klubben giver middagen men drikkevarer skal købes i vores ”sejlerbar”
- der vil være øl, vin og vand

 

Vi håber nogle vil bage kage til kaffen?

 

Tilmelding er nødvendig og senest mandag den 12 september kl. 18.00
til Thomas på 
tbk@esenet.dk

Vi glæder os til at se Jer

 

Sejlerglade hilsner fra

Bestyrelsen i Ho Bugt Sejlklub

 

 

29/08-2010

Kapsejlads - Alfred Kaas Mindpokal

Årets klubmesterskab for voksenjoller nærmer sig, reserver dagen, søndag d. 5 september, 
til en hyggelig og sportslig dag på Ho Bugt.

 

Se indbydelsen her.

Venligst Kapsejlads udvalget


25/08-2010

Kite DM i Nyborg

Læs beretning


25/08-2010

Surfere!

Bestilling af hyldeplads i nyt klubhus.

Rydning af de gamle containere.


24/08-2010

Waterz.dk – Surf stævne  

Stort surf stævne i Hvide Sande 10. – 12. September 2010 Waterz.dk

Se vedlagte indbydelse.  

Der forventes flere hundrede surfere (wind- & kite- surfere) til dette stævne.

Hermed opfordring til wind- og kite-surferene om at tilmelde sig til DOWN WIND RACE 
(der er kun plads til 200 surfere så tilmeld dig snarest).
http://waterz.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=105&Itemid=163&lang=da

Ses i Hvide Sande
Jens Peter


22/08-2010

Indvielse af klubhuset-Invitation til alle medlemmer

Fredag d 17 september er der indvielse af vores nye klubhus, så reserver allerede nu dagen, så I kan deltage i festlighederne.

Den officielle indvielse er kl.15.00- 17.00 hvor der holdes taler af politikere og sponsorer. Vi håber at kunne lave en rigtig festlig eftermiddag med masser af både på vandet og med mulighed for at invitere gæster med ud at sejle. Under alle omstændigheder håber vi at kunne vise omverdenen at vi er en klub med et højt aktivitetsniveau , så reserver eftermiddagen og kom ud i klubben - gerne på vandet, så vi kan vise pressen en masse kites og sejl.

Efter den officielle indvielse holder vi om aftenen en rigtig klubfest. Nærmere info om tilmelding m.v. udsendes af festudvalget.
Husk at følge med på hjemmesiden.

På vegne af byggeudvalget og bestyrelsen
Finn Bojsen


19/08-2010

Ny på HBS hjemmeside!

Som nogle måske allerede har bemærket, er der kommet en ny afdeling i menuen til venstre på hjemmesiden!

Vi vil gerne sige velkommen til "MORGENBADERNE", og håbe at vi får et godt samarbejde til gavn for alle i klubben.

Klik på linket MORGENBADERNE i menuen til venstre, og læs mere om vore nye medlemmer.

webmaster


14/08-2010

Vi har modtaget flg. invitation, kontakt Peter hvis du er interesseret

Vi er p.t. i gang med at samle nogle gaster til en langtursejlads, og skal venligst forespørge om jeres sejlklub/forening vil sætte et opslag på jeres opslagstavle eller på anden måde få ud til jeres medlemmer og brugere med følgende tekst:
 "VERITAS" Bavaria 50 fod.
Vi sejler jorden rundt det næste års tid og i den forbindelse mangler vi gaster (befarne og fuldbefarne), der vil med ud og opleve det blå hav, øerne og de store vidder.”
 
”Togt 1: Veritas afrejse Split/Kroatien ud i middelhavet, ultimo Okt. 2010.
Togt 2: Herefter ud af Middelhavet mod Gran Canaria/Cap Verde og Atlanten/Barbados, Caribien ultimo Nov. 2010. 
Togt 3: Rundt i Caribien i 4-6 uger.
Togt 4: Igennem Panama ud i Stillehavet til Galapagos/Marquesas/Tahiti/BoraBora og Fijii m.fl. mod Torres strædet/Australien. Start/midt Feb. 2011.
Togt 5: Torres strædet/Papua New Guinea m.m. mod Siam bugten udfor Thailand, Cambodia og Vietnam med forventet ankomstJuli/August 2011.”
 
”Se mere om turen på vores hjemmeside: www.manntron.com kontakt veritasgast@manntron.com 
 
Med venlig hilsen  
Peter
Peter Tronborg Petersen, cand.jur 
Mjøsensgade 11, st.tv. 
2300 København S 
Mobil 22 25 43 28 & 32 11 42 97

08/08-2010

Efterlysning

 
Den ene af klubbens trailere har gennem lang tid ikke været at finde hverken på jollepladsen eller havnen. Hvis der er en som har den stående, bedes den returneret til havnen hurtigst muligt.
Samtidigt gøres opmærksom på at man ved lån af klubbens trailere og både skal skrive sig ind i mapperne i klubhuset så andre kan se hvem der er låner, og så vedligeholdelsesgebyret kan afregnes.
 
Med venlig hilsen
 
Finn Bojsen

04/08-2010

Langli improviseret - se mere, klik her!


04/08-2010

Fra en gæstesejler fra Sjælland har jeg fået følgende,  ganske praktisk at vide hvis man agter sig til Skallingen!

Hej Jens Konge

Vi var jo på tur til Skalling ende igår tirsdag, og det endte med at forløbe fint, men først efter nogen parlamenteren med en vagtmand på en 4 hjulet motorcykel..

Sagen er, at de (igen) rydder miner, og derfor er hele Skalling ende lukket !

Vi blev derfor i første omgang forment adgang altså simpelt hen "viftet væk", men da vi vinkede ham til os igen efter nogen frustration på båden over ikke at kunne anløbe og spise frokost, svarede han så, at hvis vi kunne komme helt frem ved metalpælene ( længere ind i Hobo Dyb) kunne vi anløbe dér. Iøvrigt en sjov samtale, eftersom vi af hensyn til samtalens kvalitet afpassede sejladsen således at vi gik ca. 3 knob gennem vandet 3 meter fra strandkanten medens farten over grunden var præcis 0   :o)

Nåh men, man skal altså fortsætte nogle 100 meter frem i Hobo Dyb langs strandkanten indtil man møder en række lidt forkølede pæle med trådhegn. De står skønsmæssigt 250 meter fra afmærkningerne med X - som jeg opfatter som sejladsbegrænsningen ind mod det beskyttede område. Der er altså i hvert fald et par hundrede meters strækning man må anløbe og det er helt fint.

Dette blot som en praktisk information til eventuelle andre, som også kunne risikere at blive afvist ved strandkanten. Du kan jo evt. sende det videre rundt til dem i klubben du synes kunne have interesse.

Iøvrigt må jeg gentage, at det er en klub med ualmindeligt rare og hjælpsomme medlemmer - mange tak for det !

hej hej
Kristian Hvidtfeldt
W8498


04/08-2010

Hjertingkaner på Ho Bugt igen?
Vi har modtaget følgende, er du interesseret kan du henvende dig til Kim, se nedenfor:

Hej Gitte.
 
Jeg kan på Ho Bugt Sejlklub's hjemmeside se at du er formand!
 
Jeg er efter lidt mere end 20 år på sjælland flyttet hjem til Hjerting igen, og har til min store skuffelse opdaget at der kun er en enkelt levende Hjerting-kane tilbage!!
Jeg går ud fra at du ved alt om hvad en kane er?? ellers se vedhæftede foto! og herunder en kort beskrivelse.
 
Grunden til at jeg skriver til netop dig er, at jeg synes at det er ganske skrækkeligt at et vigtigt stykke Hjerting historie er ved at forsvinde, netop den aller vigtigste jolletype, som selv i min tid har præget strandbilledet ganske meget!
Jeg mener at det netop må være i Ho bugt sejlklubs interesse at deltage i bevarelse af Kanen's tilstedeværelse i Hjerting's sejlermiljø! Og måske netop nu hvor i snart tager det flotte nye klubhus i brug vil det klæde jer at være lidt aktive i bevarelse af kanen!! måske blot en eller anden form for udvalgsarbejde??
 
I sommer har jeg haft den store fornøjelse af at deltage i klargøring af den eneste tilbageværende kane, Henning Lorentzen's. og ser også meget frem til at sejle i den, med latinersejlet sat, naturligvis!!
 
Du skal vide at det er min klare ambition at få igangsat en bevarelse af kanen i Hjerting, på en eller anden måde, en ting er dog sikkert, jeg kan ikke løfte opgaven alene!! og håber derfor at Ho bugt sejlklub vil deltage på en eller anden vis!!!
 
Jeg har støvet en Kane op i Kolding, som umiddelbart er i god form, og denne er endda helt komplet med tilhørende latinersejl, denne kane kan erhverves til en fornuftig pris, eneste betingelse er at den bevares og bliver sejlet "hjemme"
Jeg er sikker på at jeg kan finde sposonrer, helt eller delvist til indkøb af denne, selvfølgelig også på betingelse af vedligeholdelse osv.
 
Jeg håber at du vil tage ovenstående appel op i klubben snarest!! og at der findes andre med "kanepest" som med jeres hjælp vil deltage i bevarelse af Hjerting-kanen!!
 
- Oprindelig en jolle brugt til fiskeri og transport i Canada (New Foundland) bygges stadigt der. kaldet "Dory"
- Kom til Hjerting omkring år 1900.
- Blev bygget hos Karetmager A. L Jensen på Guldagervej (Bag Bageren) værkstedsbygningen eksistere stadigt!
- Blev brugt til krogfiskeri og transportmiddel til Langli, samt transport til og fra større sejlskibe på reden.
 
Eller spørg Finn Boysen, han har sejlet kane!
 
Mange venlige sommerhilsner
Kim B.Madsen
Bådsmandsvænget 32
Tlf. 75102008 / 40246008
Mail: kbm2008@live.dk


24/07-2010

Endelige resultater fra VM Wayfarer i England.


21/07-2010

Onsdagens resultater fra VM Wayfarer i England.


21/07-2010

Set på pladsen:

Autotrailer for 2 Wayfarer med HBS jollevogn, konstrueret af Bjarne


21/07-2010

Opdaterede resultater fra VM Wayfarer i England,
hvor HBS har tre både med i feltet.


20/07-2010

De første resultater fra VM Wayfarer i England,
hvor HBS har tre både med i feltet.


12/07-2010

Beretning og resultater fra Barometersejladsen 20/06-2010

Beretning                                  Resultater


24/06-2010

Fra Hjerting til Svendborg i Wayfarer!

Til orientering kan vi fortælle, at
Wayfarer sejler Ralph Roberts er ankommet til Rantzausminde!


24/06-2010

Sct. Hansaften

Det skal være galt, før det kan blive godt! - siger et gammelt mundhæld!

Sct. Hans aften blev fejret af en lille skare på bænkene ved det midlertidige klubhus!


23/06-2010

KAPSEJLADSTRÆNING

Der er kapsejlads træning lørdag, d. 26 juni kl. 14:30 til ca. kl 17:00.
Programmet er spilersejlads -sætning, -bomning og -nedtagning.
Bjarne


18/06-2010

HBS FEVA jolle 

på 

Kolding Fjord

 


16/06-2010

Rejsegilde på klubhuset 30/06-2010

se indbydelsen her!


16/06-2010

Kite stævne i Lynæs 12. juni 2010

Læs nyt, og nyd billederne


08/06-2010

Besøg fra England!

Se omtale og fotos her!


25/05-2010

Pinseturen 2010
læs Gunnars beretning her


24/05-2010

Åbent hus i Ho Bugt Sejlklub

Torsdag den 3. juni fra kl. 17.00-20.00 slår Ho Bugt Sejlklub dørene op for alle interesserede der har lyst til at se eller høre om hvad vi kan tilbyde af sejlsport i hhv. jolle- og surfafdeling.

Man kan komme og få en snak med klubbens sejlere og se de både der sejles i. 
Hvis vejret tillader det kan man få en tur på vandet.

Vi bor på Sanatorievej 2 i Hjerting

Velmødt til en aften i sejlsportens navn.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Ho Bugt Sejlklub


11/05-2010

Til alle med sejljolle i Ho Bugt Sejlklub, som ikke har deltaget i onsdagssejladserne.

En ny sommer med onsdagskapsejladser er i gang.

Det har altid været en sjov og spændende aktivitet på bugten for os sejlere, og det er vel også onsdag aften efter sejladsen, vi har det absolut største fælles fremmøde i klubben. Kort sagt, det er her det sker…!!

Hvorfor skulle du og din båd ikke blive en del af dette samvær..??

Det er faktisk ikke svært. Vi mødes bare på jollepladsen, vi holder skippermøde kl. 18.15, og er klar til start klokken 18.45, så går resten af sig selv. Næsten.!

Du har naturligvis hørt om en masse indviklede regler, men hør nu her…

Starten, ja man sejler bare mellem to bøjer når startskuddet lyder. Hvis du er lidt i tvivl om de meget få regler, så hold lidt tilbage for de meget ivrige. Det er jo ikke nødvendigvis den der kommer først over startlinien, der vinder sejladsen.

Regler mellem to både der mødes på banen.  Båden med vinden ind fra styrbord (højre), har retten til vejen. Er du i tvivl så ’gå over stag’ i god tid inden du møder en anden kapsejler. Så er det løst..!

Mærkerundinger, her er også regler, men hvis du møder andre både ved mærket så hold bare din runding i god afstand udenom mærket, så er det  løst.

Det er faktisk det hele.
Sejladserne er startet, så du møder bare op, så finder du ud af hvad der sker.
Onsdagssejladserne betragtes som træningssejladser, så et vigtigt element i sejladserne er trim af båd og grej samt øvelse for skipper og gast. I det hele taget drejer det sig om at blive bedre til at sejle, og at sejle mere sikkert. Der er rig lejlighed til at høste erfaring fra de ’gamle sejlere’ der er med i feltet.

Mød op og få en snak om sejladserne, det er ikke så svært som du tror!

Med sejlerhilsen
Kapsejladsudvalget


27/04-2010

Båden er  solgt!

Følgebåd sælges!

 


20/04-2010

OBS !

Det annoncerede forældremøde onsdag d. 21/04 med Dansk Sejlunion er aflyst.

Opti-hilsen Nils


17/04-2010

Det midlertidige HBS-klubhus

Låsen i klubhuset er skiftet, så nu skal den normale klubnøgle anvendes til åbning af huset!


12/04-2010

DUSØR
KR. 2000

GIVES TIL DEN DER GIVER OPLYSNINGER SOM FØRER
TIL DEM DER KNUSTE RUDERNE I VORES
MIDLERTIDIGE KLUBHUS NATTEN MELLEM 
LØRDAG D. 10. APRIL OG SØNDAG D. 11. APRIL

HENVENDELSE  2011 8070


11/04-2010

Sæsonens første tur med en HBS HobieCat

Så kom klubbens HobieCat på vandet for første gang i år. Der var nordøsten vind og vandet var lidt koldt ellers var det en god tur. På Billede ses ruten vi sejlede, samt et hastighedsplot af båden.

Hobie - hilsen Søren H Lambertsen

Hvis man  ser på højdeplottet, må der have været nogle store bølger !!! (den teknik Ak-ja)   -   [webmaster]


09/04-2010

Feva-træner søges 

Træning tirsdag og torsdag kl. 18-20.

Du behøver ikke at kunne begge dage.

Kontakt Karin Lindquist  -  61626764

Opti og Feva afd. starter den 4 maj kl. 17.30

Der er informationsmøde for forældre og børn kl. 17.30.


08/04-2010

Standerhejsning
lørdag den 10 april kl. 10.00
ved Jollepladsen

*velkomst

*arbejde

*let traktement

Vil i huske en rive eller en greb?

Velmødt til en forhåbentlig flot dag

 

På bestyrelses vegne
Formanden 


28/03-2010

Nyt fra kapsejladsudvalget

Vi har planlagt nogle spændende aktiviteter for 2010, synes vi selv, og vi tror på en kanon sæson, se nærmere i aktivitetskalenderen. Se også sejladsbestemmelserne for onsdagssejladserne.

Det første arrangement – teoriaftenen onsdag den 31 marts – er allerede annonceret.

Som sædvanligt laves der en dommerplan for onsdagssejladserne. Hvis I allerede nu ved, at der er onsdage, hvor I er forhindrede i at påtage jer hvervet, bedes I give besked til Ebbe.

Kapsejladsudvalget


18/03-2010

Herunder klip fra Jyske Vestkystens hjemmeside:

Unge sejlere kan til sommer boltre sig i ny optimistjolle

Af: John Meyer

Glæde: Ungdomsafdelingen i Ho Bugt Sejlklub har vind i sejlene, og nu bliver det endnu bedre.

Ved Sydbanks aktionærmøde tirsdag aften modtog klubben en komplet, splinterny optimistjolle fra SydbankFonden, og den skal nok blive brugt flittigt.

– Jeg er meget glad for denne gave. Timingen er perfekt. En del af vores udstyr har mange år på bagen, og det er vigtigt for de unge sejlere, at udstyret fungerer optimalt. Jeg er sikker på, at den vil vække stor glæde, siger Gitte Engelund, formand for Ho Bugt Sejlklub.

For tiden har Ho Bugt Sejlklubs ungdomsafdeling knap 20 medlemmer, men flere vil gerne lære at sejle.
En optimistjolle er et fint begynderfartøj, og Ho Bugt er et godt sted at lære de grundlæggende færdigheder.


17/03-2010

Sydbank sponserer ny Optimistjolle til Ho Bugt Sejlklub


Regionsdirektør for Sydbank Brian Knudsen overrækker optimistjollen til en stolt Janus Kragh

  Den 16 marts modtog klubben en sprit ny optimistjolle af Sydbank ved aktionærmødet i musikhuset. Over 700 aktionærer så formanden, kassereren og ikke mindst Janus modtage den flotte jolle der stod oprigget på scenen i den store sal. 
Ho Bugt Sejlklubs Formanden takkede for den flotte gave.

I aften. d. 17. marts, ankom jollen til klubbens vinterhi på Esbjerg Havn.

Gitte (HBS formand)


15/03-2010

Nyt HBS klubhus!

På Esbjerg Byråds møde i dag er det blevet endeligt godkendt at byggeriet af det nye HBS klubhus skal sættes i gang.
Tilladelser og budgetter er på plads, det gamle klubhus er klar til nedrivning, så nu venter vi spændt på at arbejdet går i gang.

Se mere her!


31/01-2010

Til bestyrelse- & udvalgsmedlemmer HBS

Her i en kold tid hvor jeg sidder og kan se ud over Ho Bugt og alt stort et er dækket af is, drømmer jeg om, at vi snart kan få varme og gang i aktiviteterne – prøv at se på forsiden.

For at få klubben til at fungere og få visioner til at fungere er det en god ide at forberede og lægge strategier.

Klubben forsøger at aktivere så mange som muligt til små opgaver, frem for få til store (for store). Som administrator bliver problemet så bare ofte at man mister overskueligheden.

Derfor indbyder bestyrelsen til en hyggeaften, hvor vi sammen i udvalgene kan få talt om hvordan vi har tænkt os sæsonen i 2010.

Du indbydes til møde med efterfølgende traktement  

                                                    11/2  Kl 18.00

                                                      ”Tobakken”

                                                    ”Dagsorden”

18.00 : God aften  (v. Gitte)

18.05: Du samles i dit udvalg. (v. Nils)

Vi vil gerne have en arbejdsbeskrivelse / forslag til hvordan vi praktisk griber tingene an.

ØNSKE: at hvert udvalg på hjemmesiden lægger en beskrivelse, så alle nye let kan se arbejdsgange, hvordan og hvor man henvender sig – f.eks. nøgler, bådplads, box osv. 
Hvordan vi internt kommunikerer.

Ca 19.00: mad, drikke, hygge, historierne fra de varme lande …..(v.alle)

Inviterede er de der står på hjemmesiden under ”udvalg & bestyrelse”

Såfremt du kender en der gerne vil give en hånd med, men ikke står der: giv besked.

Kommer du ? – så mail på kasserer@hobugtsejlklub.dk eller ring 40330508 (EJ ml 8-16)

På vegne bestyrelsen: kasserer Nils

 


31/01-2010

Kontingent

Så til det lidt kedelige, men trods alt for at vi kan have det sjovt.

Ved sidste generalforsamling besluttede forsamlingen  nye kontingenter – egentlig ikke en forhøjelse – men en mere overskuelig måde at gøre det på.  I princippet: et beløb til fælles glæde for at drive klubben, et andet beløb for det man bruger til  sit eget behov:

Kontingent seniormedlem (< 18 år)  500 kr.

Surfere, rabat midlertidigt 150
(
rabatten udgår når det nye klubhus bliver taget i brug (2011 ?))

350 kr.
 

Kontingent juniormedlem

 

400 kr.

Juniorsurfere, rabat midlertidigt 150
(
rabatten udgår når det nye klubhus bliver taget i brug (2011 ?))

250 kr.
 

Kontingenttillæg:

Jolleplads 500 kr.
Ekstra jolleplads 250 kr.
Surfbox 350 kr.
Ekstra surfbox 175 kr.
Sejl & surfskolegebyr (senior) sæsonen 500 kr.
Jolletillæg for sejlads i optimist og fevajoller (junior) 500 kr.

 Indbetaling

Beregn selv dit kontingent og indbetal beløbet på klubbens konto :

Reg nr: 1543 (Danske bank) Konto : 6890421024

HUSK: navn + meget gerne medlemsnr.

Har du brug for et girokort: kontakt mig. (40330508 – helst ikke ml 8-16)

Sidste frist: 26/2-10 – herefter bliver man slettet -  også evt box eller jolleplads. Ny indmeldelse KUN mod ekstra gebyr kr 25,- 
Jeg gider IKKE i år at sende rykkere, jeg får nemlig ingen løn for det her – så er det sagt !

Venligst     Nils


01/01-2009

Dette er årets første nyhed på denne side.

Jeg håber der må komme mange nyheder til HBS medlemmer efter denne,
selvfølgelig nyt fra bestyrelsen og udvalgene,
men også dine beretninger om aktiviteter, oplevelser og hændelser i klubben!

Vil du kigge på de seneste nyheder fra 2009 finder du dem her!

Godt Nytår!
webmaster


HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt 2004 HBS-nyt 2005 HBS-nyt
2006
HBS-nyt
2007
HBS-nyt
2008
HBS-nyt
2009

HO BUGT SEJLKLUB