Målsætning for Ho Bugt Sejlklubs Ungdomsafdeling hbslogo

 

I Ho Bugt Sejlklub satser vi på at opnå gode kapsejladsresultater gennem:

  • at tilbyde den bedst mulige træning for vore kapsejlere
  • at inspirere og tilskynde så mange som muligt til at deltage i kapsejlads
  • at skabe gode tilbud til de optimister, der ikke er interesseret i kapsejlads
  • at lære alle der sejler joller i Ho Bugt Sejlklub god boathandling og godt sømandskab
  • Det skal være sjovt og spændende at sejle jolle i Ho Bugt Sejlklub
  • Derfor satser vi på at fremme godt kammeratskab og at stille passende udfordringer til alle

Vores målgruppe er børn i alderen fra 8 år. Især for de yngste børn er det en klar forudsætning, at forældrene deltager meget aktivt som hjælpere på land, når børnene sejler. 

I Ho Bugt Sejlklub har vi et godt kammeratskab.

Hvad er så et godt kammeratskab?

  • Det er når alle respekterer hinanden
  • Når man hjælpes ad
  • Når man ikke bange for at give en hjælpende hånd
  • taler pænt til hinanden
  • og er gode til at opmuntre en kammerat, når det måske ikke lige kører for vedkommende en dag.
  • Her hersker en god og afslappet atmosfære såvel mellem børn som voksne.

Mange af sejlerne finder også sammen i weekender og på ikke-træningsaftener. Selvom sejlerne er konkurrenter på kapsejladsbanen, er de alligevel venner. Sejlerne lærer også at passe på det udleverede grej, da de lærer, hvor vigtigt det er, at alt er i orden, når man er på vandet. 

Sikkerhed for jollesejlerne har høj prioritet. Det kræves at alle sejlere og trænere, der befinder sig i en båd, bærer rednings- eller svømmevest. Det kræves at alle sejlere kan svømme 200 m i et bassin.

Træningen foregår i beskyttet farvand i Ho bugt. Der er altid mindst en ledsagerbåd på vandet i forbindelse med træning af sejlerne. Ved træning af de yngste optimister tilstræbes to ledsagerbåde samt bemanding på land til at tage imod sejlerne

Krav til trænerne i Ho Bugt Sejlklub

Sejlklubben kræver at trænerne i ungdomsafdelingen fremviser en børneattest. Desuden bestræber klubben sig på at trænerne i ungdomsafdelingen påtager sig det ansvar der følger med arbejdet med børn og unge. De repræsenterer sejlklubbens ansigt udadtil og opfylder rollen som sejlklubbens ambassadører. Trænerne i klubben er dygtige sejlere og selvom jobbet er frivilligt opfordrer vi til at trænerne tager en eller flere af Dansk Sejlunions trænerkurser.  

Godkendt af bestyrelsen den 11.12 2008 og offentliggjort til klubbens medlemmer på hjemmesiden