HO BUGT SEJLKLUB

Sidste nyt 12. maj 2012

Læs her hvad der sker i klubben:

Når siderne bliver opdateret sender vi en mail til interesserede.
Send en mail til webmaster og meld dig til (eller fra hvis du er træt af at få mailbesked).

HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt
2004
HBS-nyt
2005
HBS-nyt
2006
HBS-nyt
2007
HBS-nyt
2008
HBS-nyt
2009
HBS-nyt
2010
HBS-nyt
2011
             


12/05-2012

Der er ikke indgået melding om hvor mange der var på Skallingen i dag
men efter havets udseende ved Blåvand har det næppe været mange!


24/04-2012

Oprydning i Magasinet!

Se om du kan genkende effekter før de bliver smidt ud! - Klik her!


13-04-2012

Dommerplan

 
Som sædvanlig laver vi en dommerplan for onsdagssejladserne. Er der nogle, der allerede nu ved, at de ikke kan en eller flere onsdage, kan vi ligeså godt tage hensyn til det. Send i givet fald en mail til Ebbe Kildsgaard senest den 18. april 2012.
 
Kapsejladsudvalget

18-03-2012

Svømmeprøve gør de unge sejlere klar til sæsonen
se fotoserie her!


17-03-2012

Diplomsejlerskole - Instruktør aften d. 26 Marts.

Mandag den 26 marts kl. 19, holder vi instruktør aften, hvor vi vil gennemgå diplomsejlerskolen, og hvordan vi kan bruge det i HBS.

Program:

  1. Hvad er Diplomsejlerskolen
  2. Lidt omkring pædagogik / Indlæring
  3. Hvordan bruger vi det i HBS
  4. Hvor finder vi hjælp og materialer
  5. Gruppe øvelser
  6. Opsamling og evaluering

Vi håber at alle instruktører, hjælpeinstruktører, gamle elever og andre der gerne vil hjælpe med på sejlerskolerne vil møde op denne aften, og vi håber der kommer både windsurfere, ungdoms sejlere og senior sejlere.

PBV
Søren Jensen


17-03-2012

Instruktør 1 Kursus...

 
28 nye instruktører, klar til sæsonstart.

Weekenden d. 10 – 11 marts var Nils Kragh, Per Vilstrup og mig selv (Søren Jensen) på Dansk sejlunions Instruktør 1 kursus, som blev holdt på Dalum Landbrugsskole i Odense.

Det var en rigtig god og sjov weekend, og selvom alders spredningen var meget stor, mellem 16 og 71 år, så fik vi alle en masse gode ting med hjem i rygsækken.
Det var især fantastisk, hvor godt vi arbejdede sammen, unge og gamle.
Programmet var bygget op omkring diplomsejlerskolen, og selvom det var en lang weekend, med undervisning til kl. 20.30 om lørdagen, så er der kun stor ros til vores undervisere, Allan Borch Madsen og Michael Mejer Kristensen, der virkelig forstod at gøre undervisningen spændende.

Og at der så lørdag aften efter undervisningen var dækket op i en slags cafe med stort oste bord med øl og rødvin, gjorde jo kun sammenholdet endnu bedre…
Så nu er vi klar til sæsonstarten i Ho Bugt Sejlklub, med en masse gode ideer, og vi kan kun anbefale alle der har lyst til at være instruktører og hjælpeinstruktører, til at tage på kursus.
Skulle nogen være interesserede, så kontakt mig og vi finder et kursus der passer, og HBS betaler..

Søren Jensen


05-03-2012

Se omtale og fotoserie fra aftenen - klik her!

Er du dus med vejr og vind ?

Meteorolog fra Esbjerg Lufthavn, Kaj Isen kommer i klubhuset mandag den 5. marts kl. 1900

Kaj Isen fortæller generelt  om vejr og vind, herunder også lidt om, hvordan man kan læse vindspring på skyerne.

Hilsen Ernst


18-02-2012

Diplomsejlerskole  -  Introduktionsmøde

Diplomsejlerskole introduceres - Alle er velkommen især instruktører, gamle elever og øvrige der vil forbedre deres færdigheder ud i sejlads.
mandag d. 26. marts
------------------------------------------------

Der vil komme et mere detaljeret program senere.

Bjarne


10/02-2012

KICK OFF  -  vi sparker sæsonen i gang

Kære udvalgsmedlemmer.
Ho Bugt Sejlklub - Indbyder til Kick Off 2012.

Så er det ved at være tid til endnu en sæson på vandet, og for at holde hjulene i gang i denne klub, har vi jo en masse friske personer til at hjælpe i de forskellige udvalg.

Disse medlemmer vil vi gerne takke med et særligt arrangement, du indbydes hermed til Kick Off 2012, hvor vi i år skal mødes.


Lørdag d. 25 februar, kl. 9.30

Vi mødes hos Esbjerg Skyttekreds, Sportsvej 21, ved EFI hallen (i kælderen) hvor vi skal træne vores årvågenhed og koncentration med en gang skydning.

Dette vil tage ca. 2 timer, herefter vi kører til sejlklubben og nyder en god frokost…… og hvor der er præmier til de bedste skytter.

Tilmelding til Søren Jensen: sorenlyd@privat.dk senest d. 20 Februar.

Er du ikke i et udvalg, men gerne vil tilbyde din arbejdskraft i et, så er du selvfølgelig også velkommen.
________________
Ho Bugt Sejlklub
Bestyrelsen
Nils Kragh & Søren Jensen

01/02-2012

Læs/se/hør hvad der skete i Hjerting tirsdag morgen!

 


30/01-2012

Ho Bugt Sejlklub | Danmarks Indsamlingen

Ho Bugt Sejlklub lægger faciliteter til Danmarks Indsamlingen,
Jess Thorup, chef træner for EfB, vil prøve kræfter med
vadehavets og årstidens iskolde vand. Danmarks Radio vil
være på pletten for at opfordre lytterene til at sms's til Jess,
og opfordre ham til at springe i vandet.
Lyt selv med i radioen  tirsdag d. 31 januar DR P4  syd/Esbjerg
fra kl. 7.15 og en times tid frem til det sir... plask og brrrrr...


Læs mere her:
http://www.danmarksindsamling.dk/

Formand
Bjarne Lindquist

18/01-2012

Ohøj !

Det herrens sejlår 2011 går mod sin afslutning.  

Men fortvivl ikke – for et nyt står på spring med 365 helt nye dage klar til sejlads…  

Derfor får du her en kalender med store W-begivenheder i 2012.  

Den kan jo printes og placeres på køleskabet, undersiden af et toiletbræt eller et andet sikkert sted.  

Men vigtigst af alt: HUSK AT TALE SØDT TIL GASTEN, så du hurtigt kan få tilsagn om, at mandskabssituationen er under kontrol.  

Gasterne er de vigtigste, så send allerede nu en rar mail til gasten med bud om herlige timer på vandet i 2012.  

Alt kan lade sig gøre i en Wayfarer - godt nyt W-år!  

Søren Krabask W10649
Kap-sekretær.
40251122

NB.: Kapsejladsudvalget har brug for friske sejlere, som allerede i foråret gerne vil være med til at påvirke 2013 begivenhederne.

I øvrigt et år, hvor SWS sender sejlere til Worlds i Toronto – mere om udtagelse mv. senere. En jolle-transport plan er under udarbejdelse.

Jeg fortsætter gerne som kap-sekretær, men der er brug for, at flere kommer på banen for at sikre udvikling og fremdrift.

Så giv lyd til mig – du bliver ikke frarøvet dage ved at deltage i dette arbejde.

 

PS. Vinteren er mild og foråret lige om hjørnet, så gem ikke klargøringssagerne for langt væk.

 

Husk også, at mange sejlmagere har gode priser på lager for tiden…


01/01-2012

Vi starter det nye år med at ønske
Godt Nyt Sejlerår!

Vi ønsker os en sæson med mange aktiviteter, godt sejlervejr og godt kammeratskab i klubben!

Har du spændende nyheder eller en god oplevelse må du gerne lade andre medlemmer høre om det!
Skriv et par ord og send dine billeder til sidens webmaster!

W-hilsen webmaster
('W' kan opfattes som 'Wenlig', 'Wayfarer' eller 'Webmaster' efter behag!)


08/12-2011

Morgenbaderne og interesserede inviteres hermed til dialogmøde.

Mandag d. 9 januar 2012 kl. 19:00 til ca. 20:00
Mødested: Ho Bugt Sejlklub - Messen

På programmet er:
1. Et kort indlæg om Sejlklubbens historie.

2. For at styrke kommunikationen mellem Morgenbaderne og Bestyrelsen,
udvides udvalget 'Morgenbad' som er at finde på organisationsplanen under Klubliv.
Til en start vil vi sætte 2 bestyrelsesmedlemmer og 4 morgenbader i udvalget.

3. Lidt om organisering, trivsel og ansvarsområder.

Bemærk at der umiddelbart herefter er Fuldmånebadning.

Vel mødt til alle
Bestyrelsen
Formand
Bjarne Lindquist

HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt
2004
HBS-nyt
2005
HBS-nyt
2006
HBS-nyt
2007
HBS-nyt
2008
HBS-nyt
2009
HBS-nyt
2010
HBS-nyt
2011
             

HO BUGT SEJLKLUB