HO BUGT SEJLKLUB

Dommerplan

Onsdagssejladser 2009

Sejladsbestemmelser

Sejladskommité

Sejladskommiteen består af

-         Thomas Krogsgaard
-         Ole Hansen
-         Bjarne Lindquist
-         Ebbe Kildsgaard.

Klasser

Der sejles i tre klasser,

-         Wayfarer
-         Europajolle
-         HobieCat 14 og 16.

Andre jolletyper kan deltage uden for præmierækkerne.

Præmiekonkurrence

Konkurrencen er en enkeltmandskonkurrence for hele sæsonen. Deltagere i præmiekonkurrencen er medlemmer af Ho Bugt Sejlklub, der er tilmeldt i en af klasserne. Medlemmer, der jævnligt deltager i sejladserne, opfordres til at tilmelde sig, men alle kan deltage i alle sejladser, uafhængig af om man er tilmeldt.

Regler

De relevante dele af Dansk Sejlunions Kapsejladsregler 2009-2012 er gældende.

En båd er deltager i en onsdagsmatch, hvis den starter senest 5 minutter efter dens startsignal i en af aftenens sejladser.

Et klubmedlem er deltager i en onsdagsmatch, hvis vedkommende er ombord i en deltagende båd i alle sejladser, som båden starter i.

Man må sejle singlehand eller med det antal gaster, man ønsker.

En sejlads  afsluttes senest en halv time efter, at første båd er taget i mål uanset klassen. Deltagende både, som ikke er gået i mål, noteres for ”ikke fuldført”.

Bane

Bane udlægges efter banesystem A (trekantbane) eller banesystem R (op-ned bane eller pølsebane), i begge tilfælde dog uden det sidste krydsben, d.v.s. vi går i mål efter platlænseren. Start og mållinie udgøres af bundmærket og dommerbåden eller en start/målliniebøje. Aftenens dommer afgør hvilken bane, der skal bruges.

Der vises baneflag, grønt eller rødt, for styrbord h.h.v. bagbord bane.  

Fire af onsdagssejladserne er planlagt til at være distancesejladser nemlig sejladserne:

-        
06. maj (højvande 20.00)
-        
10. jun. (højvande 17.23)
-        
12. aug. (lavvande 19.24) 
-        
09. sep. (højvande 18.26)

Dommere

Tilmeldte medlemmer har pligt til efter tur at påtage sig dommerjobbet efter en plan, som udarbejdes af og til enhver tid kan ændres af sejladskommiteen. Dommeren skal sørge for,

-         at der afholdes skippermøde,
-         at der bliver lagt bane ud, startet, taget i mål og taget bane ind,
-         at resultater og deltagere rapporteres til sejladskommiteen.

Får man forfald, må man selv sørge for at bytte med en af de andre eller stille med en reserve, og man må selv sørge for en hjælpedommer, hvis man ønsker en sådan.

Aftenens dommer og sejladskommiteen er protestkommité.

Ved distancesejladserne er sejladsudvalgsmedlemmerne på skift medsejlende dommer udenfor dommerregnskabet.

Startprocedure

STARTPROCEDURE til udskrift (pd.f format, læses med Acrobat Reader, gratis download)

Wayfarer og Europajoller startes først og derefter HobieCats. Andre etskrogsjoller starter sammen med Wayfarer og Europajoller, andre flereskrogsjoller starter sammen med HobieCats:

Signal

Tid (min)

Flagsignal

Lydsignal

Varsel

10

Klasseflag W og E ­

Kort

Klar W og E

9

Signalflag P ­

Kort

Et minut W og E

6

Signalflag P ¯

Langt

Start W og E

5

Klasseflag W og E ¯, HobieCat ­

Kort

Klar Hobie

4

Signalflag P ­

Kort

Et minut Hobie

1

Signalflag P ¯

Langt

Start Hobie

0

Klasseflag HobieCat ¯

Kort

Ved distancesejladserne bekendtgøres startproceduren ved skippermødet.

Program

Der er planlagt sejlads 18 onsdage, således:

 

Måned

Dato

Første

April

29

Sidste før sommerferien

Juni

24

Første efter ferien

August

05

Sidste

September

30

Der sejles normalt 2 sejladser pr. aften. Dommeren kan aflyse en eller begge planlagte sejladser, hvis vejrsituationen tilsiger det. Dommeren kan bestemme, at der skal sejles en eller flere ekstra sejlads(er).

For en onsdagsmatch gælder følgende tidsplan  

 

Skippermøde

Start første sejlads

April, maj, juni og august

18:15

18.45

September og oktober

17:15

17:45

At der agtes startet en sejlads tilkendegives ved visning af baneflag.

Pointsystem

Sejladserne i en onsdagsmatch udgør en serie.

For en serie gælder reglerne i kapsejladsreglernes Tillæg A, idet lavpointsystemet bruges,  d.v.s. for den enkelte sejlads får vinder 1 point nr. 2 får 2 point o.s.v.

For det samlede regnskab gælder:

Alle deltagende medlemmer i den vindende båd for en serie får 19 point, deltagere i båden, der får 2. pladsen får 18 point o.s.v.

Aftenens dommer får 20 point i den klasse, han eller hun er tilmeldt. Hvis man har en hjælpedommer med, der også er tilmeldt, må man dele de 20 point, hvis man ønsker dette. Dårligste placering i forårssæsonen og dårligste placering i efterårssæsonen fratrækkes.

Den medsejlende dommer ved distancesejladserne får point svarende til placeringen.

Præmier

Senest ved start på efterårssæsonen deles Wayfarer feltet efter sejladskommiteens skøn i to klasser Wayfarer 1 og Wayfarer 2, og der sejles om præmier en flaske god rødvin til de to bedste i hver af klasserne:
-         Wayfarer 1
-         Wayfarer 2
-         Europajoller
-         HobieCat

Det er det samlede resultat for hele sæsonen der tæller. For at kvalificere sig til en præmie skal man have deltaget i mindst halvdelen af de gennemførte sejladser.

Vinderen af Wayfarer 1 modtager en vandrepokal

Dommerplan