Ringkjøbing Fjord via Vonå til Stadil Fjord.
I flere år har jeg drømt om at genopleve en af mine drengeårs pragtfulde ture gennem det vestjyske landskab nord for Ringkjøbing.

Søndag d. 1. september 2002 stod vores Wayfarer "RAS" klar på traileren, og kl. 9.30 afgik vi mod Ringkjøbing havn. Min kone og jeg ankom ved slæbestedet i Ringkjøbing ved 11-tiden og satte straks båden i vandet. Vi sejlede på fjorden om til Vonåens indløb, forbi Djævleøen, hvor vi drenge gik på jagt efter mågeæg, uden i øvrigt at vide hvad vi skulle gøre ved dem. Når vi kom hjem med dem fik vi at vide, at det kunne vi godt glemme alt om, så den fornøjelse var kort. Derimod havde vi mange skønne ture med vores gamle kragejolle "Svanen" med latinersejl på en mast der kunne løftes fri af dækket og lægges ned. Lidt inde i åen gik vejen til Søndervig over en bro der kun er små to meter over vandet, så her måtte masten ned. Kryds på åen med en kragejolle var lidt af et kunststykke, og ofte måtte årerne til hjælp for at slippe igennem en smal passage.
I dag forgår turen i vores moderne Wayfarer!
Sværdet løftes på turen over det lave vand i åens indløb, og masten lægges i et snuptag så broen er hurtigt lagt agterud. Lige efter broen ligger der en del motorbåde der holder til på åen, og det fremgik tydeligt af sejlernes miner, at de ikke var vant til at se den type sejlere på åen.
Vinden og strømmen var imod, men med en god N-lig vind, og med et rebet storsejl startede vi på at krydse op gennem åløbet. Åen er vel et  halvt hundrede meter bred de gode steder og noget smallere andre steder. Løbet slynger sig gennem det flade landskab og er indrammet med høje siv på begge sider. Man sejler helt i sin egen lille verden, og vil man skue ud over vidderne skal man bare rejse sig op, så udvides horisonten med 10-15 km.
Vi var forberedte på et kryds med mange vendinger, så jeg havde valgt at lade fokken blive på dækket. Det gik overraskende godt, så efter et par timers hårdt arbejde dukkede Stadil Fjord op foran os. Vi bestemte os for at spise den medbragte frokost på Hindø, en lille ø i den meget lavvandede fjord. Da vi nåede over til øen viste det sig imidlertid at sivbevoksningen ved øen var så kraftig så vi ikke kunne finde et sted at komme til land. Vi vendte om og løb ind i åen igen. Ret hurtigt efter indløbet fik jeg øje på en hyldebærbusk der stod helt nede i sivene, så jeg regnede med at der måtte være fast grund nær sivkanten. Vi sejlede stævnen ind i sivene, og der var land så vi kunne gå tørskoet fra båden.
Med stævnen i sivene og en stump tov i hyldetræet gør det godt med en bid frokost i læ af et dige og det høje græs. Bemærk den flotte septemberhimmel der står over os.
Fra "frokostbordet" havde vi denne pragtfulde udsigt, og hvis nogen skulle være i tvivl om hvor i landet vi befinder os kan de bare se på billedet herunder tv, hvor buskens grene bærer umiskendeligt præg af vestenvinden. Til højre en åslyngning med Ringkjøbing i baggrunden.
Efter frokosten og en kop kaffe fik vi belønningen for det seje kryds op gennem åen, en lækker lænser tilbage mod Ringkjøbing. På vejen var vi inde og kigge på "Sommerlyst", et udflugtssted hvor der i gamle dage lå en træpavillion man kun kunne sejle til, men hvor der blev holdt nogle gevaldige fester. Huset er der ikke mere, men stedet eksisterer stadig med grillplads og et par bænke, og bruges af åens sejlere.
På turen såvel op som ned ad åen mødte vi flere af disse gemytlige folk, der kom med bemærkninger om at det var dejligt at se sejlbåde på åen, og med den lethed hvormed en Wayfarer kan manøvreres i selv så snævert et farvand kunne jeg godt finde på at lokke andre til at tage med en tur på åen.
Vel nede ved broen måtte masten ned endnu engang før vi kunne sejle det sidste stykke om til havnen. Stadig lænsende løb vi ind i Ringkjøbing havn sidst på eftermiddagen og kunne tage båden på traileren efter en skøn dag i herligt friskt vejr i et unikt område.
Jeg bliver aldrig færdig med at finde ud af hvad man dog kan bruge en Wayfarer til, og hvor man kan komme hen med den.
Afrigning, klar til at køre og et sidste farvel til Ringkjøbing Sejlklubs klubhus med tak for lån af rampe til søsætning og optagning af RAS.

W 1740 RAS, Inge og  Jens Konge